Kontakt os     PrePress     TechMedia e-shop
 
  » Find dit fagblad » Scandinavian Food & Drink » Artikler SCF

31. maj 2020  

 

Print side Print side  Tilføj til favoriter Tilføj til favoriter  E-mail side E-mail side

Scandinavian Food nr. 10, 2006: De spiser bordkort og julepynt

<RUBRIK>De spiser bordkort og julepynt
<URUB>I en stor chokoladefabrik ruster de sig til den forestående jul. Nu skal der chokolade i julepynten
<AF>Tekst og fotos: Jørgen Jensen
<BROD1>I gamle dage var der altid godter på juletræet, men uvist af hvilken grund forsvandt godterne, som tiden gik. Sådan skal det ifølge Preben Rasmussen, indehaver af PR Chokolade A/S i Kolding, ikke være mere. Der skal masser af godter på træet, og godterne skal være det rene guf: Rigtig kvalitetschokolade fra en af landets fornemste fabrikker på området.
Ingenting kommer af sig selv, heller ikke de spiselige julegodter.
- Vi skal tilbage til rødderne, ikke mindst i juletiden. Derfor besluttede vi at producere juletræspynt, der kunne spises. Og da vor største omsætning ligger i juletiden, var det helt naturligt at satse.
- Først kommer der tre metalkugler fyldt med indpakkede fyldte chokolader i gaveæsker. Bliver kuglerne en succes, går vi i gang med mere pynt, siger Preben Rasmussen.
<MELLEMR>Også nyheder til hoteller og restauranter
<BROD1>Det er benhårdt at agere i chokoladebranchen. Der skal hele tiden findes på nyt og hobe af konkurrenter lurer i krogene. Det gælder om at være innovativ og altid være først med det nye. I 2006 lancerer PR Chokolade over 50 nyheder, sidste år blev det til knap så mange.
- Julepyntet er et forsøg på at finde nye veje, men vi har på fornemmelsen, at det kommer til at gå rigtigt godt. Det viser resultaterne af de følere, vi havde ude, inden vi gik i gang. Det er ikke helt billigt at lave »julepynt«, bl.a. har vi investeret store beløb i nye værktøjer til at fremstille emballagen i.
Nyheden skal sælges på B2B markedet, i gave- og vinbutikker, PR Chokolades kernekunder. Men hotel- og restaurationsbranchen er bestemt ikke glemt. Til efteråret kommer tre nyheder målrettet denne branche, bl.a. en indpakket 3 g chokolade til kaffen, nye håndlavede marcipanstykker og nye smagsvarianter af petit four.
- Er der brug for specielle bordkort, er vi også leveringsdygtige her. Vi kan fremstille hjerteformede bordkort af marcipan med individuelle navne skrevet i chokolade - pr. håndkraft. Et bordkort smider man jo normalt væk, når festen er slut, så hvorfor ikke spise det, mener Preben Rasmussen, der samtidigt understreger, at det kun tager en uges tid at fremstille chokoladebordkort.
<MELLEMR>Ingen tilsætningsstoffer
<BROD1>PR Chokolade blev grundlagt for otte år siden, og har i høj grad gjort sig bemærket i markedet. Ikke mindst på messerne, hvor Preben Rasmussen og co. rundhåndet deler ud af smagsprøver. Firmaet er inde i en kraftig vækst på hjemmemarkedet, og eksporten er allerede godt i gang til Norge, Sverige, Finland og Tyskland. Nu kommer turen til USA, hvor der venter et kæmpemarked.
Chokoladen produceres på fabrikken i Kolding og hos en belgisk samarbejdspartner - uden nogen former for tilsætningsstoffer her. Kun den rene vare accepteres, dvs. råchokolade fremstillet af kakaobønner, kakaosmør, ægte vanilje og marcipan fremstillet af spanske mandler og rørsukker.
- Der er 66 procent mandler i marcipanen, fordi det giver den bedste kvalitet og smag. Ganske nok må vi i Danmark tilsætte fremmede fedtstoffer, men det bruger vi ikke. Al vort fedtstof kommer fra kakaosmør. Vi er vokset op med og blevet kendt for gode kvalitetsvarer, og det skal der ikke røres ved. Vi går ikke på kompromis med kvaliteten, understreger Preben Rasmussen, der altid kan træffes pån
<BILLED>Preben Rasmussen har fart på. Det er kun otte år siden, han grundlagde fabrikken i Kolding.
<BILLED>Et nyt hit inden for bordkort er måske på vej: Chokoladehjerter med gæsternes navnetræk.

 

 
 

ANNONCØRER
 

  
Tilmeld dig TechMedias webmail service...
 
.
   Site Map  |  Privacy statement     


TechMedia A/S | Naverland 35 | 2600 Glostrup | Telefon: (+45) 43 24 26 28 | Fax: (+45) 43 24 26 26 | E-mail: info@techmedia.dk
Åbningstider: Mandag - Torsdag: 8.30 - 16.00 | Fredag: 09.00 - 15.30



Copyright © TechMedia A/S - All Rights Reserved.

Powered by MEDIA2 Content Management System.

Valid HTML 4.01! Valid CSS!





© www.xn--leverandrregistret-n4b.dk