Kontakt os     PrePress     TechMedia e-shop
 
  » Find dit fagblad » Scandinavian Food & Drink » Artikler SCF

31. maj 2020  

 

Print side Print side  Tilføj til favoriter Tilføj til favoriter  E-mail side E-mail side

Scandinavian Food nr. 10, 2006: Omegnens bedste slagter

<RUBRIK>Omegnens bedste slagter
<URUB>En slagtermester på Vestfyn går nye veje. Senest har han åbnet en livsstilsbutik for de kræsne, en butik der bugner af varer, man ikke kan få i en almindelig dagligvarebutik
<AF>Af Jørgen Jensen
<BROD1>Har du brug for en dressing fra New Zealand, et krydderi fra Israel, udsøgte olier og eddiker fra Italien og Spanien eller en rødvin fra Frankrigs bedste vinproducenter, går vejen om ad Strib. En kystby, der oser af aktivitet, bl.a. på grund af slagtermester Henry Hansen, Slagteren i Strib.
- Jeg kom i lære som slagter i byen for 44 år siden og jeg har været selvstændig i de seneste 25 år. Det er vigtigt for mig at følge med tiden, og den er nu til de gode varer. Vi får mere og mere travlt, efter at vi har udvidet slagterbutikken med færdigvarer og åbnet en »livsstilsbutik«. Flere og flere kunder går efter gode varer - og betaler prisen, fortæller Henry Hansen - der i øvrigt blev nummer to/tre i Slagterprisen 2006 konkurrencen.
Også for Henry Hansen begynder den gode kvalitet med råvaren - og det er ikke hvem som helst, der får lov til at levere til hans butikker. Blandt de foretrukne leverandører er Brørup Slagteri (svinekød) og Kildegaarden, Hadsund (oksekød, limousine).
<MELLEMR>Alt er hjemmelavet
<BROD1>De to butikker suppleres med en diner transportable forretning, hvor kokken Rasmus Rasmussen sørger for, at maden er førsteklasses, når der holdes fest på Vestfyn og nærmeste omegn.
- Næste lørdag skal vi bespise 500 mennesker i syv selskaber - sølvbryllupper, fødselsdage, sommerfester - og ugen efter skal vi levere til en stor reception, hvor der kommer 300. Sådan går det slag i slag. Alt er hjemmelavet, det er næsten forbudt at lukke en dåse op. Vi bager også brød og laver dessertis.
Men kvalitetsråvarer gør det ikke alene. Det er i høj grad Henry Hansens omdømme og den gode service - som også indbefatter anretningen og brugen af professionelle folk til udskæring af kød og servering - der bærer succesen i hus.
<MELLEMR>Gaver og vinaftener
<BROD1>For tiden har Henry Hansen travlt med at få sortimentet i livsstilsbutikken på plads. Fuldt udbygget og med et varesortiment, der siger spar to til alt, skal butikken fra efteråret være magneten, der tiltrækker endnu flere kunder, gerne langvejs fra. I sortimentet er der mindst 60 forskellige slags dressinger, udsøgte kaffe- og tesorter samt chokolade af bedste kvalitet.
- Vi står også stærkt på gavesiden, ikke mindst til den kommende jul og i år forventer vi at sælge omkring 15.000 flasker vin til priser fra 35 til 500 kroner pr. flaske. Og gaverne sendes gerne, forklarer Henry Hansen.
Den kreative slagtermester holder også vinaftener med kendte vineksperter som foredragsholdere. Succesen er blevet så stor, at der ofte er overbooket. I øvrigt står alt åbent, så det sker ikke sjældent, at et firma lejer hele butikken for en aften og inviterer deres kunder på god mad og vin.
- En vinaften begynder med en velkomstdrink af mousserende vin, derefter følger en til to slags hvidvin, fire-fem slags rødvin og til slut får man en dessert- eller portvin. Ind imellem serveres kanapeer, ost, sandwich m.m.
Arrangementet koster ca. 200 kroner pr. kuvert, men Henry Hansen gør opmærksom på, at der så heller ikke spares på de dyre dråber.
<MELLEMR>Flere kroner i kassen
<BROD1>Nogle begynder at geare ned, når 60-års dagen nærmer sig, men ikke 58-årige Henry Hansen. Han har bestemt ingen planer om at geare ned de første ti år, dertil er arbejdet for sjovt. Slagterbutikken, livsstilsbutikken og diner transportable konceptet trives side om side - og tit handler kunderne i to af de tre butikker.
- Går du ind i slagterbutikken en fredag, bliver du tit inviteret til smagsprøver i livsstilsbutikken, og så ender det jo med, at der kommer nogle flere kroner i kassen. Sidste lørdag solgte jeg 180 flasker vin - salget bare stiger og stiger, siger Henry Hansen.
Kunderne kommer ikke kun fra Vestfyn - Middelfartsområdet - men  i høj grad også fra Jylland, især området omkring Kolding og Kolding. Det giver ekstra travlhed og liv i Strib.
n
<BILLED>Slagtermester Henry Hansen følger med tiden, går nye veje og opfylder folks ønsker mht. kvalitetsvarer.
<BILLED>Livsstilsbutikken bugner af eksotiske varer - blandinger af dressinger og olier.
<BILLED>Dette er, hvad kunderne i slagterbutikken ser. Er der noget at sige til, at de fristes?

 

 
 

ANNONCØRER
 

  
Tilmeld dig TechMedias webmail service...
 
.
   Site Map  |  Privacy statement     


TechMedia A/S | Naverland 35 | 2600 Glostrup | Telefon: (+45) 43 24 26 28 | Fax: (+45) 43 24 26 26 | E-mail: info@techmedia.dk
Åbningstider: Mandag - Torsdag: 8.30 - 16.00 | Fredag: 09.00 - 15.30



Copyright © TechMedia A/S - All Rights Reserved.

Powered by MEDIA2 Content Management System.

Valid HTML 4.01! Valid CSS!





© www.xn--leverandrregistret-n4b.dk