Kontakt os     PrePress     TechMedia e-shop
 
  » Find dit fagblad » Scandinavian Food & Drink » Artikler SCF

7. juni 2020  

 

Print side Print side  Tilføj til favoriter Tilføj til favoriter  E-mail side E-mail side

Scandinavian Food nr. 11, 2006: Kaos bliver til orden

Kaos bliver til orden
For to år siden købte et par unge mennesker et ældre firma med speciale i maskiner og udstyr til køkkener. Det går godt, for masser af udstyr derude trænger til at blive udskiftet
Tekst og foto: Jørgen Jensen
Hidtil har det gået meget på udstyr til indretning af pizzeriaer, cafeer og kantiner, men nu vil de forholdsvis nybagte ejere af Fibema Catering Udstyr A/S, Mark Sicari og Jesper Lade, slå et ekstra slag for at komme mere ind i hotel- og restaurationsbranchen. Ikke mindst for at opleve den lidt større udfordring, det er at levere et komplet køkken til en kendt gourmetkok.
- Sådan en kok stiller store krav til maskinerne - de skal virke altid og servicen skal være i orden. F.eks. er der inden for konvektionsovne to kendte mærker på markedet, og det at overbevise en kok om, at han skal købe vort mærke, Retigo, kan godt være noget af en opgave, fortæller Mark Sicari.
Han sammenligner det lidt med, at når en bilejer først er blevet vant til at køre i en BMW, er det meget svært at overtale ham til at skifte mærke. Også selv om det andet mærke er en Mercedes.
En konvektionsovn
Fibema A/S har haft Retigo-eneforhandlingen for Danmark i et års tid og har indtil nu leveret en del ovne. Heraf er en leveret til et offentligt køkken, men Mark håber på, at der kommer flere af Retigos konvektionsovne ind i offentlige køkkener.
- Markedet er kæmpestort, fordi næsten hver eneste offentlige institution har en kantine. I en Retigo konvektionsovn kan du lave alt, dvs. stege en kylling sammen med grøntsagerne - uden at grøntsagerne kommer til at smage af kylling - og ovnen har masser af muligheder, når programmerne først er på plads.
Kaos i køkkenet bliver altså til orden, når der investeres i nyt udstyr, og det behøver ikke at koste en bondegård. Fibema A/S er på banen både ved udskiftninger og ved nyinvesteringer, ikke sjældent ender det med meget mere end en enkelt defekt eller nedslidt maskine bliver udskiftet.
I øvrigt er det heller ikke sjældent, at Levnedsmiddelstyrelsens folk har fundet fejl og mangler ved maskinerne - ofte i køleanlægget - og derefter givet den ansvarlige en tidsfrist for at få forholdet bragt i orden.
- Så får vi tit en henvendelse, der ikke sjældent ender med, at vi i større køkkener udskifter tre bestående køleskabe med et kølerum. Den løsning er faktisk billigere end at købe tre nye skabe, og du får en ikke ubetydelig strømbesparelse med som sidegevinst. Eneste forudsætning er, at der skal være plads til kølerummet.
Køl og frys
På køleområdet tilbyder Fibema A/S et større program af køleskabe, køleborde, kølerum, køl til barer samt frostskabe og fiks-og-færdige frostrum i størrelser op til 6-8 kvadratmeter.
- Det er nødvendigt at kunne tilbyde markedet et bredt sortiment inden for køl og frys, da de har så stor betydning for køkkenets funktion. Vi samarbejder med kendte udenlandske fabrikker for køle- og frostudstyr, f.eks. Friulinox (Italien), og kvaliteten er fuldt ud på højde med den, man finder i kendte danske fabrikater. Og prismæssigt kan vi sagtens konkurrere.
Ikke sjældent er Fibema A/S på banen som totalleverandør. For tiden sker der meget på det kommunale område, hvor der indrettes nye kantiner i forbindelse med kommunalreformen og sammenlægningen af kommuner.
- Sådanne opgaver har altid været der, Fibema A/S har blot ikke budt ind på dem, men det vil vi i fremtiden.
Turbo på
markedsføringen
I dronningeriget Danmark er der næppe to køkkener, der er ens. Den personlige kontakt er derfor meget vigtig, og man kan også få Fibema-udstyret demonstreret.
- Vi har et netværk af kokke, der gerne vil demonstrere det udstyr, de har købt hos os. Det kan f.eks. være en konvektionsovn. Derudover har vi mulighed for at fremvise og demonstrere udstyret i vore afdelinger i Hvidovre og Århus. Det er jo svært at sælge en ny konvektionsovn ud fra en brochure - kunden har krav på sober og saglig information, understreger Mark Sicari.
Med ejerskiftet har Fibema A/S fået nyt blod, og med den fart de to indehavere har på, bliver det næppe nødvendigt med en ekstra blodtransfusion i nær fremtid. Ud over at udstille på de to største danske branchemesser, skal der nu ekstra turbo på markedsføringen.
- Vi vil være mere synlige end før, og vi kommer gerne med gode råd, når det bestående udstyr er ved at være tjenligt til udskiftning. Vi er også klar på banen ved indretning af nye køkkener og samarbejder med kundens egne håndværkere og deltager i byggemøder, så den færdige løsning bliver så optimal som mulig, slutter Mark Sicari.
Han vurderer det årlige marked til at ligge på omkring 750 millioner kroner - der er altså nok at gå i gang med.
n
Mark Sicari demonstrerer en funktion i et arbejdsbord med køl.
Masser af lækkert udstyr til køkkenet står bare og venter på kunderne. Her et gaskomfur.
Markedet for udstyr til hotel-, restaurations- og kantinekøkkener er stort, en lille milliard kroner om året. De nye ejere af Fibema  vil gerne have en større andel, hvem synes f.eks. ikke om dette bord, der holder maden varm?

 

 
 

ANNONCØRER
 

  
Tilmeld dig TechMedias webmail service...
 
.
   Site Map  |  Privacy statement     


TechMedia A/S | Naverland 35 | 2600 Glostrup | Telefon: (+45) 43 24 26 28 | Fax: (+45) 43 24 26 26 | E-mail: info@techmedia.dk
Åbningstider: Mandag - Torsdag: 8.30 - 16.00 | Fredag: 09.00 - 15.30



Copyright © TechMedia A/S - All Rights Reserved.

Powered by MEDIA2 Content Management System.

Valid HTML 4.01! Valid CSS!





© www.xn--leverandrregistret-n4b.dk