Kontakt os     PrePress     TechMedia e-shop
 
  » Find dit fagblad » Scandinavian Food & Drink » Artikler SCF

4. juni 2020  

 

Print side Print side  Tilføj til favoriter Tilføj til favoriter  E-mail side E-mail side

Scandinavian Food & Drink nr. 5, 2007: Mere turbo på økologi, sundhed og kvalitet

Læs artiklen her turbo på økologi, sundhed og kvalitet

Selv om konkurrencen på dagligvaremarkedet er hård, er der stadig gode muligheder for at få forbrugerne til at hive tegnebogen op af lommen og vinde markedsandele

Af Jørgen Jensen

Det er vigtigt at aflæse de forskellige trends rigtigt og skrue et sortiment sammen, som forbrugerne gerne køber. For tiden er der ifølge nordisk marketingchef hos Lantmännen Schulstad, Martin Andersen, tre aktuelle trends inden for brød: Kvalitet/den gode historie, sundhed og oprindelse/økologi.
- Vor opgave er at tolke de væsentligste trends. Kvalitet/den gode historie har ført til brød med friske gulerødder fra Lammefjorden, brød med friske kartofler fra Samsø eller brød med olivenolie fra Toscana. Omkring sundheden er det vigtigt at lancere brød med lavt fedtindhold og højt fiberindhold, og samtidigt er der igen kommet mere fokus på fuldkorn og brød uden tilsat sukker. Omkring oprindelse/økologi er det vigtigt at informere forbrugerne troværdigt, om hvor brødets ingredienser kommer fra, f.eks. hvedemel fra Drabæks Mølle.
Martin Andersen fortæller, at man for tiden skeler meget til, hvordan forbruget af økologisk brød udvikler sig i nabolandene. I Tyskland er op imod 20 procent af alt det brød, der sælges i dagligvarebranchen, økologisk. I Danmark sælges der væsentligt mindre, ca. 3-4 procent.
- Det bliver spændende, om det kan lade sig gøre at ændre markedet, så økologisk brød, der i dag er et nicheprodukt, får en større betydning og dermed andel i familien Danmarks daglige brødforbrug. Der er stadig meget langt fra, hvad folk siger, de vil købe, til hvad de rent faktisk køber. Selv om 40 procent af de adspurgte svarer, at økologien er af afgørende betydning for valget af butik, fungerer det ikke helt sådan i praksis.

Familien Danmark skal påvirkes
Økologi er for Lantmännen Schulstad et vigtigt tema, så for tiden overvejer markedsføringsfolkene, hvordan den brede målgruppe, dvs. den almindelige danske familie rammes bedst.
- Den store øvelse i den kommende tid for både os og handlen bliver at få forbrugerne til at ændre adfærd, så det ikke kun er hard-core økologisk interesserede men familien Danmark, der køber økologisk brød og er villige til at betale for det, siger Martin Andersen.
Han peger samtidigt på, at der er gode muligheder for at få forskellige interesser til at gå hånd i hånd, da butikkerne generelt for tiden har stærk fokus på økologi - og i høj grad profilerer sig på økologien.
For tiden har Lantmännen Schulstad fem forskellige økologiske brød på programmet. Overordnet hedder brødene Kornkammeret og fås bl.a. i varianterne mørkt rugbrød, økologisk kernerugbrød og økologisk solsikkerugbrød.

Butikker og landmænd
- vigtige medspillere
Men uden en tæt dialog med butikkerne - kæderne - går det ikke.
- Begge parter har stor interesse i, at sortimentet på hylderne er optimalt i forhold til tendenserne og de trends, vi ser. F.eks. økologien været meget nede i en bølgedal, siden den sidst toppede i 1999, men nu er der igen stærk fokus på den, så derfor kommer vi sandsynligvis til at se mere økologisk brød i fremtiden.
Martin Andersen pointerer samtidigt, at den vigtigste trend uden sidestykke er sundhed. Over hvert femte solgte rugbrød i dag er et levebrød, dvs. sundhedsrigtigt og f.eks. med 100 procent fuldkorn, nul procent tilsat sukker, minimum otte procent fiber og maks. to procent fedt.
Efterspørgslen efter økologisk og sunde brød har fået producenterne af råvarerne op på mærkerne. Flere og flere landmænd dyrker økologisk korn, men ingen siger, det nødvendigvis skal være danske landmænd.
- Vi lægger stor vægt på dansk produceret korn, men det er kvaliteten, som afgør, hvor vi køber kornet. Lantmännen Schulstad samarbejder også tæt med landmænd omkring produktudviklingen, og det har ført til en ny kornsort, hvid hvede, hvor man kan bage fuldkorns hvedebrød, uden de kommer til at smage bittert.
I den traditionelle hvede - den røde - smager skallen bittert, men det gør den ikke i hvid hvede. Her er smagen mild, og det tiltaler forbrugerne - og har tilført markedet et sundere alternativ end det almindelige hvedebrød.
n

Når man spiser sundt og økologisk brød, får man masser af overskud - også i hverdagen. Foto: Lantmännen Schulstad.

Martin Andersen følger udviklingen tæt, så forbrugerne får tegnebøgerne op af lommen og køber mere Lantmännen Schulstad brød. Foto: Aasmul.

Lantmännen Schulstad stiller skarpt på sundheden. Her er et af de nye levebrød med 59% fuldkornsmel og 0% tilsat sukker.

 

 
 

ANNONCØRER
 

  
Tilmeld dig TechMedias webmail service...
 
.
   Site Map  |  Privacy statement     


TechMedia A/S | Naverland 35 | 2600 Glostrup | Telefon: (+45) 43 24 26 28 | Fax: (+45) 43 24 26 26 | E-mail: info@techmedia.dk
Åbningstider: Mandag - Torsdag: 8.30 - 16.00 | Fredag: 09.00 - 15.30



Copyright © TechMedia A/S - All Rights Reserved.

Powered by MEDIA2 Content Management System.

Valid HTML 4.01! Valid CSS!





© www.xn--leverandrregistret-n4b.dk