Kontakt os     PrePress     TechMedia e-shop
 
  » Find dit fagblad » LevnedsmiddelBladet » Nyheder

3. juni 2020  

 

Print side Print side  Tilføj til favoriter Tilføj til favoriter  E-mail side E-mail side

02-07-2008: Fremtidens fødevarer udvikles på Sjælland

Sjælland og Lolland-Falster vil spille en central rolle i udviklingen af nye og sunde fødevarer, der skal fremtidssikre fødevaresektoren og øge folkesundheden

Fødevareplatform Region Sjælland, der netop er etableret, bliver omdrejningspunktet i projektet

- Fødevareplatformen skal virke som inspirator og fødselshjælper i udviklingen af nye fødevarer. Der findes i forvejen i Region Sjælland en betydelig mængde af dygtige fødevareproducenter. Et øget samarbejde mellem disse og regionens videninstitutioner og uddannelsessteder vil både kunne føre til udvikling af nye fødevarer og samtidig skabe vækst og nye lokale arbejdspladser. Vi vil stå som katalysator i dette arbejde, siger Lis Andresen, Grønt Center på Lolland, der fungerer som sekretariat for Fødevareplatform Region Sjælland. 

Fremtidens fødevarer
”Fremtiden fødevarer” var overskriften for den konference, der var startskuddet for Fødevareplatformen, og som netop har været afviklet på Sørup Herregaard ved Ringsted med repræsentanter fra regionens fødevarevirksomheder, fra forsknings-, udviklings- og uddannelsesinstitutioner og fra turisterhvervet.
Nu går det konkrete arbejde i gang med at skabe netværk blandt deltagerne og igangsættelse af forskellige udviklingstiltag inden for de hovedområder, Fødevareplatformen har fokus på, nemlig logistik og afsætning, produktkvalitet, produktudvikling, formidling og branding.
 
Hovedstadens baghave
Formanden for Grønt Center, folketingsmedlem Henrik Høegh, Venstre er ikke i tvivl om, at der er grundlag for at styrke de sjællandske fødevarevirksomheder og for at skabe yderligere vækst.
- Regionen har alle forudsætninger for at blive hovedstadens ”baghave” med betydelige muligheder for markedsafprøvning af nye produkter, som fokuserer på sammenhængen mellem ernæring, sundhed og livsstil, siger Henrik Høegh.

Fødevareplatform Region Sjælland finansieres af Vækstforum Sjælland, der foreløbig har sikret arbejdet med udvikling af fremtidens fødevarer de kommende tre år.

Sagt om fremtidens fødevarer:
Her er udvalgte citater fra nogle af regionens fødevareproducenter fra interviews gennemført af Fødevareplatform Region Sjælland:

Driftleder Jes Jensen, Æbledrengene, Dansk Herregaards Frugt:
- Vi skal blive bedre til at fortælle historierne om den danske produktions bæredygtighed, ordnede forhold og kvalitet. Netværk på tværs er nødvendige for at drive udvikling og innovation. 

Innovationsmanager Allan Ynill, Stryhn´s A/S:
- Fødevarebranchen trænger til flere aktører og større konkurrence, hvis innovationsgraden skal øges. Vi er interesserede i også at sætte os sammen med folk fra andre brancher, hvor fødevarer indgår.

Udviklingschef Jeanette Gottlieb Nielsen, Beauvais A/S:
- Det vigtige, som mange måske glemmer, når der skal udvikles nye produkter, er at få stillet de helt skæve spørgsmål.

Direktør HenrikWinther Olsen, Castus A/S:
- I takt med at supermarkeder og discountbutikker er blevet mere og mere stereotype, bliver der en ladeport åben for alle mulige små producenter, som kan få plads i butikken. Differentiering er et af nøgleordene i fremtidens fødevareproduktion.

Kilde: Fødevareplatform Region Sjælland 



Til LevnedsmiddelBladets hovedside

 

 

 
 

ANNONCØRER
 

  
Tilmeld dig TechMedias webmail service...
 
.
   Site Map  |  Privacy statement     


TechMedia A/S | Naverland 35 | 2600 Glostrup | Telefon: (+45) 43 24 26 28 | Fax: (+45) 43 24 26 26 | E-mail: info@techmedia.dk
Åbningstider: Mandag - Torsdag: 8.30 - 16.00 | Fredag: 09.00 - 15.30



Copyright © TechMedia A/S - All Rights Reserved.

Powered by MEDIA2 Content Management System.

Valid HTML 4.01! Valid CSS!





© www.xn--leverandrregistret-n4b.dk