Kontakt os     PrePress     TechMedia e-shop
 
  » Find dit fagblad » LevnedsmiddelBladet » Nyheder

1. juni 2020  

 

Print side Print side  Tilføj til favoriter Tilføj til favoriter  E-mail side E-mail side

10-07-2008: Mammens Emballage får ny adm. direktør

Den 45-årige René Pedholt Andersen er tiltrådt stillingen som administrerende direktør i Mammens Emballage A/S i Århus, hvor han skal stå i spidsen for en turn-around proces. Han kommer fra en stilling som fabriksdirektør i emballagevirksomheden Smurfit Kappa i Vejen, og afløser Henry Madsen på chefposten

Mammens Emballage, hvis historie kan skrives tilbage til 1889, ejes af investeringsselskabet Generationsskifte & Vækst i Kolding. Investeringsselskabet opkøbte i 2007 både Mammens Emballage og Esbjerg-virksomheden Trykko Pack. De to virksomheder er fusioneret i begyndelsen af 2008 og produktionen er samlet i Århus.
René Pedholt Andersen er født og opvokset i Kolding, hvor han efter en uddannelse i indkøbsafdelingen hos Würth kom ind til Flyvevåbnet, hvor han bl.a. var lærer på Flyvevåbnets Sergent- og Officersskole på Flyvestation Værløse.
Efter syv år i Flyvevåbnet kom René Pedholt Andersen til Fyn, hvor han først var værkfører hos Dansk Kraftemballage i Ejby. Senere blev han fabrikschef for Kappa i Borup på Midtsjælland og Ejby for senest at beklæde stillingen som direktør for Smurfit Kappa Vejen A/S.
René Pedholt Andersen, der har en bachelor i Business Administration, bor i Børkop og er gift med Karina, som er kontorassistent hos Skanlog i Taulov. Parret har to døtre, Nicole og Cecilie, på 18 og 13 år.


Kilde: Damm Kommunikation



Til LevnedsmiddelBladets hovedside

 

 
 

ANNONCØRER
 

  
Tilmeld dig TechMedias webmail service...
 
.
   Site Map  |  Privacy statement     


TechMedia A/S | Naverland 35 | 2600 Glostrup | Telefon: (+45) 43 24 26 28 | Fax: (+45) 43 24 26 26 | E-mail: info@techmedia.dk
Åbningstider: Mandag - Torsdag: 8.30 - 16.00 | Fredag: 09.00 - 15.30



Copyright © TechMedia A/S - All Rights Reserved.

Powered by MEDIA2 Content Management System.

Valid HTML 4.01! Valid CSS!





© www.xn--leverandrregistret-n4b.dk